De første 5 måneder i Tyskland..

Vi har nu boet i Tyskland i 5 måneder. På en måde er tiden fløjet afsted og så alligevel ikke. Der er stadig mange ting, jeg savner ved Danmark, men jeg er absolut også blevet glad for vores nye tilværelse i Tyskland.

Vores start hernede har været en lidt blandet fornøjelse. Vi kom ned til et hus, der slet ikke var færdigt. Alle vores ting var blevet kørt herned én måned forinden og var blevet sat ind i vores stue. Da børnene og jeg kom herned i august sammen med mine forældre (Mads var afsted til OL), var der ikke noget køkken – og jeg kan fortælle, at man er ret meget afhængig af et køleskab, når vejret udenfor siger næsten 30 grader og man har 2 (i hvertfald 1) børn der kalder på mad sådan ca. hver halve time! vi var heldigvis så heldige, at vores skønne Ditte (en af de andre danskere hernede) trådte til med alt den hjælp, vi overhovedet havde brug for. Hun kom med køletaske som vi lige kunne have det mest nødvendige i, mad, drikke og kørte med os alle de steder hen, som var nødvendige for at komme “igang” hernede. Ved ærlig talt ikke, hvad vi skulle have gjort uden hende.

Alberte startede i børnehave et par uger efter vi var flyttet. Mit moderhjerte gør stadig ondt, når jeg tænker på, hvordan hun må have haft det, da hun startede – og for første gang skulle være i børnehaven uden os. Av! Jeg var selvfølgelig ved hende hver dag de første uger, men forestil jer at skulle være der for hende, samtidig med at man sidder med August på skødet, som også kræver min fulde opmærksomhed, og derudvoer skulle prøve at forstå/kommunikere på det gebrokkende tysk, jeg nu kunne (de taler ikke engelsk). Det var ret kaotisk for at sige det mildt. Men igen havde jeg en stor hjælp i Ditte, som engang imellem lige tog August og gik med ham i barnevognen, så jeg kunne koncentrere mig om at være der 100% for Alberte.

Alberte er en meget følsom og til tider stille pige, som lige skal se folk an. Vi havde hjemmefra Danmark lært hende ganske korte sætninger på tysk som ” Jeg hedder Alberte og er 4 år gammel”, men det er jo ikke meget, når man er blandt mennesker, som udelukkende snakker et andet sprog end en selv. Hun græd og græd det første lange stykke tid og hvis jeg skal være helt ærlig, så sagde jeg til Mads på et tidspunkt, at det her kunne jeg ikke se på længere. Det var vores egoistiske beslutning at flytte til et andet land og derfor skulle det ikke være hende, der led mest under det.

Det, der helt sikkert fik børnehavetiden vendt til noget positivt, var, at Olivia (Albertes danske veninde, og Dittes datter) går på samme stue som Alberte og har været der for Alberte fra dag ét. Hun hjalp hende med at forstå, hvad de voksne sagde, hjalp hende ind i den rytme som de har i børnehaven og tog hende med i legene. Det har virkelig været guld værd.

I dag trives Alberte rigtig godt. Hun er blevet super sej til at snakke tysk (meget sejere end hendes mor) og vigtigst af alt, så er hun glad for at blive afleveret i børnehaven og hun er glad, når hun kommer hjem. Hun fyrer den ene tyske glose af efter den anden under aftensmaden, synger på tysk og snakker endda engang imellem på tysk til hendes lillebror, når hun har lyst til at drille ham lidt.

Vores hverdag hernede er også meget anderledes , end den var i Danmark. Godt nok træner Mads stadig 2 gange om dagen, som han gjorde i Danmark (de fleste dage), men størrelsesforholdet på Tyskland fremfor Danmark, gør udebaneturene meget, meget længere og de er derfor afsted i 2 dage hver gang. i næste uge er deres program f.eks. så presset, at de har 2 udebaneture oveni hinanden, som de slår sammen og derfor er de væk i 5-6 dage. I Danmark var han stort set altid hjemme til aftensmad, men hernede er deres anden træning først kl. 16.30 (18.00 om mandagen), så jeg står altid alenen med aftensmad, badning og putning af børnene. Vi er rigtig meget alene børnene og jeg, og jeg kan da godt savne, at man lige havde et hold bedsteforældre i nærheden, som kunne hjælpe lidt, når det hele brænder på, men jeg synes heldigvis, at vi er kommet ind i en god rytme og trives som familie med at bo i udlandet. Vi har fantastiske venner hernede, og de andre danske piger + børn ses stort set hver dag når mændende er på udebanetur. Jeg elsker at vi er sammen på den måde, og man ved at de andre er i samme situation som en selv – én ting er i hvert fald sikkert – jeg havde ikke haft det så godt hernede uden dem! 🙂

Når alt ikke går, som man havde håbet på…

Det hele er ikke gået helt, som vi havde forventet – og håbet på. Tilbage i december lavede vi en aftale med et firma, som var i gang med at bygge en række huse i Magdeburg. Vi var selv med til at vælge gulve, rumfordeling, køkken, farve på væggene osv. Rækkehuset havde den bedste beliggenhed – i hvert fald hvis man spørger os. Det lå på vejen ved siden af børnehaven og 5 minutters gang fra hallen, hvor Mads skal træne to gange om dagen. Men som skrevet i starten af indlægget, er alt ikke gået efter planen. For halvanden måned siden fik Mads en besked fra hans agent om, at der muligvis var “noget galt” med vores hus i Magdeburg. Det forstod vi jo selvfølgelig ikke, da vi ganske få dage forinden havde snakket med byggefirmaet, men vi besluttede selvfølgelig at følge op på det. Det lykkedes os ikke at få fat i byggefirmaet og Mads tog derfor kontakt til direktøren i hans klub, som kunne fortælle, at vi desværre ikke havde huset alligevel. WHAT?!. Firmaet havde fortalt, at vi ingen lejekontrakt havde sendt retur (sådan en har vi aldrig modtaget) og derfor havde de lavet aftale med en anden familie!! Det skal siges, at vi havde lavet mundtlig aftale med dem i telefonen og havde alle detaljer til huset på skrift over mail, og var således i den tro, at alt var i orden, da det er klubben, der plejer at stå for det med selve lejekontrakten.

Klubben har virkelig været på overarbejde for at finde noget andet til os, men det er ikke nemt i Magdeburg. Vi vil ikke bo i lejlighed med to børn, og huse er der ikke mange ledige af. Vi har selvfølgelig været hele følelsesregistret igennem efter denne oplevelse, da vi står med vores eget hus, der er udlejet fra 1. august, en dreng som kun lige er blevet 5 uger og så skal Mads afsted med landsholdet fra på onsdag i 6 uger (hvis han bliver udtaget til OL).

I fredags var vi nødt til at sige ja til et hus, vi var blevet tilbudt, da vi som sagt skal være ude af vores eget hus om 4 uger. Det ligger meget dårligere end det vi havde i første omgang (6 km fra børnehaven). Det kan næsten gøre helt ondt at skrive, hvilket hus det er, vi har sagt ja til – for det er nemlig igennem samme firma, som tog røven på os og som er skyld i, at vi har stået i denne håbløse situation. Vi har bestemt ikke haft lyst til at flytte ind i noget af deres, men der var desværre ikke andre muligheder med indflytning til 1. august, og vi havde heller ikke lyst til at vente til 1. september eller 1. oktober med at få noget, da vi så skulle igennem to flytninger – men det er en helt anden historie. Nu må vi bare få det bedste ud af det og håbe på. at huset rent faktisk står klar til os, når vi kommer om 4 uger!

Det hele er selvfølgelig ikke bare noget skidt. Der sker også en masse godt i vores liv. Det største lige nu, er at vi 21.05.16 blev beriget med vores længe ventede lillebror, August. Han har taget vores hjerter med storm og passer perfekt ind i vores lille familie. Alberte er en meget stolt storesøster og ville kysse ham dagen lang, hvis hun kunne. I går fik hun de første bevidste smil og det fik hende lige til at vokse en halv meter. August er indtil videre en dejlig og mild dreng, der trives og vokser, som han skal. Jeg nyder at gå hjemme på barsel med ham, men synes tiden flyver alt for hurtigt afsted. Det her er min sidste baby, så jeg nyder ham alt det, jeg overhovedet kan. Der er bare ikke noget som duften af en baby 🙂

image

Vi skal flytte…

1445416960-ChristiansenDe sidste måneder har vi gået med store tanker herhjemme. Mads har udløb med hans nuværende klub til sommer og derfor var tiden inde til at finde ud af, hvad der så skulle ske. Skulle Mads blive i Bjerringbro-Silkeborg eller skulle han/vi prøve udlandet af?

Mads har været sindssygt glad for at være i Bjerringbro-Silkeborg og det samme har jeg. En helt fantastisk klub med de bedste mennesker! Men efter sommer bliver det et farvel til Bjerringbro-Silkeborg, et farvel og et på gensyn til de kendte rammer i Danmark – vi flytter nemlig til Tyskland.

Mange tænker nok, at vi er fuldstændig sindssyge, men det her var en oplevelse, vi som familie ikke kunne sige nej til. Der har selvfølgelig været MANGE overvejelser med i beslutningen og især pga. Alberte. Vi tager hende væk fra de faste rammer, hun har nu, men jeg er ikke i tvivl om, at vi samtidig giver hende noget, som mange andre børn ikke kommer til at opleve. Forhåbentlig en oplevelse for livet.  Når man skal se på det hele, er jeg virkelig glad for at vi  har nogle rigtig gode danske venner i den samme klub i Tyskland, hvor det ene par har 2 børn, som Alberte kender godt i forvejen. Deres datter er på alder med Alberte, så det er virkelig dejligt at Alberte kommer til at have hende. At de er dernede har også været en kæmpe faktor i vores beslutning.

Jeg bliver færdig som socialrådgiver til januar og må derfor indstille mig på at jeg nok ikke får uddannelsen brugt de næste par år. Jeg håber selvfølgelig, at jeg kan nå at lære sproget så godt inden vi rejser, at jeg måske vil kunne arbejde lidt frivilligt i Tyskland og hvis ikke, er jeg indstillet på at jeg de næste par år må se, om jeg egner mig til at være “Hausfrau”. Det er selvfølgelig heller ikke så tosset at kunne være der 100% for Alberte de næste par år, da det er en kæmpe omvæltning for hende, hun skal igennem og derfor vil jeg gerne være der for hende alt det, hun har brug for.

Vores hus har vi valgt at leje ud. Vi kan ikke sælge vores drømmehus og vi er også fast besluttet på at komme tilbage hertil igen. Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at savne vores familier, venner, de fantastiske mennesker i Bjerringbro-Silkeborg, Albertes børnehave, vores hus og jeg kunne blive ved. Heldigvis er de alle fantastiske mennekser, som støtter os i vores beslutning og som godt forstår, at vi har taget imod en kæmpe oplevelse, som vi får sammen som familie. Vi glæder os meget til eventyret – som det forhåbentlig bliver, og så vender vi tilbage til Danmark igen.

Billeder fra den store dag..

image imageimage imageSelvom det er fuldstændig vildt at skrive, så er det faktisk mere end 2 måneder siden, at vi holdt vores ultimative drømmebryllup. En helt fantastisk dag med alle vores kære, hvor alt bare gik op i en højere enhed.

Vi var så heldige at vejret viste sig fra sin bedste side den dag. Vi havde ikke mindre end 30 grader og smuk solskin dagen lang. Vi kunne ikke ønske os mere.

Jeg tænker, at jeg i dette indlæg blot vil vise jer et par billeder, og så laver jeg et par separate indlæg om de DIY ting, vi havde lavet (flere har efterspurgt sådan et indlæg). Jeg kommer heller ikke udenom at lave et indlæg om Varna Palæet, som jeg synes fortjener et indlæg for sig. Hold nu op et fantastisk sted at holde sit bryllup!

Glæder mig til at fortælle jer meget mere fra vores store dag 🙂

Ankommet til…

imageTYRKIET….

I går (meget sent) ankom vi til Sunwing Side West Beach, der er det hotel, hvor vi skal opholde os de næste 6 dage.
Turen herned gik rigtig godt. Lige bortset fra da Alberte fik ondt i ørerne på vej ned med flyet. OG så var det selvfølgelig en fuldstændig svedende mor her der stilte sig i køen på hotellet for at blive tjekket ind. Inden da havde jeg nemlig skulle bære 3 tasker ud af bussen, ind og hente en sovende Alberte, og selv finde min kuffert i bussen, da buschaufføren ikke var så behjælpelig. PUH! På daværende tidspunkt kunne jeg godt være tilbøjelig til at tænke “hvad har jeg rodet mig ud i?!”.

I dag har heldigvis været meget bedre. Vi har fået den lækreste 2 værelses “Happy baby” lejlighed ved jorden med stor terrasse, lige ud mod legeplads og børnepools. Vi har selvfølgelig boet i poolen hele dagen (som faktisk var lunken), da der er over 40 grader hernede. PUH igen!

Indtil videre har vi i hvert fald en dejlig ferie. Jeg nyder at være afsted med hende, og jeg kan mærke det er gengældt. Det er et paradis for børn på dette hotel, og jeg er ikke i tvivl om at Alberte kommer til at drømme om Lollo og Bernie i nat 😉

God aften til jer 🙂

Ferien er slut…

imageI dag var ferien for alvor slut for Alberte. Hun har haft ferie i over 3 uger nu, og hun var SÅ klar til at komme i børnehave igen. Hun har de sidste dage sagt “mor, skal jeg ikke snart i børnehave igen!?”. Jeg tror tiden af og til kan være lang, når man holder ferie. Ikke fordi at hun ikke har oplevet noget – for det har hun helt bestemt, men hun er virkelig glad for sine venner i børnehaven og jeg kan mærke, hun har savnet dem.
Jeg er så priviligeret, at jeg har ferie til slut august (længe leve at være studerende), så det betyder også, at Alberte får korte dage de næste par uger – og selvfølgelig et par fridage ind i mellem.

Når man ser tilbage på de sidste 3 uger, har det virkelig været en god ferie – selvom det danske sommervejr har været elendigt!! Vi er blevet gift, hvilket uden tvivl var noget af det største, vi har oplevet i vores liv – og den dag var vi virkelig heldige med vejret! Mads og jeg har været på bryllupsrejse alene, hvor vi boede i en helt fantastisk privat villa, og så har vi ellers bare tilbragt dagene med vores lille prinsesse og NYDT hende. Jeg kommer til at skrive flere indlæg omkring vores bryllup, flere har nemlig spurgt om jeg vil lave et indlæg om tips, ideer osv. Og det vil jeg selvfølgelig rigtig gerne.

Nu vil jeg nyde resten af aftenen med min lille familie. Én har fået lov til at sove i smørhullet i nat. Dét er altså hyggeligt – bare engang i mellem 🙂

SommerSummarum

imageSom skrevet i går, skulle dagen i dag bruges på at besøge Silkeborg, hvor SommerSummarum er at finde i denne uge. Alberte kender ikke programmet særlig godt, men hun kender tilgengæld Rosa fra Rouladegade – som hun er fuldstændig vild med, og da Rosa i denne uge var gæst på SommerSummarum tænkte jeg det kunne være en god oplevelse for hende.

Der var voldsomt mange mennesker og vi kunne for at være helt ærlig ikke se noget som helst. Vi besluttede derfor at bruge tiden på legepladsen, indtil et billede med Rosa kunne blive taget. For dét havde barnet virkelig set frem til!

Det blev taget et par billeder sammen med mine veninders børn, og selvom billedet med Alberte og Rosa alene ikke blev så godt, så var det en oplevelse for Alberte at stå ved siden af Rosa (som var SÅ sød) og det må jo være det, der betyder noget 🙂

 

Tøsetur til København

imageimage

Alberte og jeg valgte i søndags at tage en tur til København, hvor min lillebror og hans mand er flyttet til. Min lillebrors seje mand fik nemlig arbejde som kok på den kendte Michelinrestaurant “Den røde cottage”. Det var virkelig sørgeligt, da de kom med nyheden om deres flytning, da de her i Aarhus boede blot 10 km fra os. Men som man siger, er der jo intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, så nu må vi bare nyde godt af, at vi kan besøge dem i store København – og har et sted at sove, frem for at bo på hotel.

Alberte og jeg har nydt dagene, men hun er virkelig en bestemt lille dame de her dage, og man så hende da også få et flip – eller 100 under vores tur på Bakken i går. Jeg trøster mig med at den fase forhåbentlig snart går over (selvom jeg nok godt ved, at det fortsætter de næste mange år med sådanne udbrud engang i mellem). På trods af stædigheden blev det alligevel en god dag, hvor vi hyggede os og prøvede en masse forlystelser.

I morgen tager vi til SommerSummarum i Silkeborg sammen med nogle veninder og deres børn. Har læst i dag, at det skulle være et kæmpe kaos, men vi prøver. Det kan umuligt være lige så slemt med mennesker som på bakken i går og den klarede vi 😉

En kommende golfspiller?

imageI sidste uge var vi inviteret til Himmerland spa & golf resort (virkelig lækkert sted forresten) af Mads’ agent sammen med alle de spillere, der er i deres “stald” + deres familier. Det er rart for både spillere og familier at kunne mødes udenfor håndboldbanen, så derfor var der naturligvis god opbakning til sådan et arrangement. Alle børnene hyggede sig og der var masser af aktiviteter for dem – blandt andet badeland, ture i golfvognen og så var der mulighed for at slå til lidt golfbolde. Sidstnævnte synes Alberte var pænt spændende, så hendes kære far (som er totalt vild med golf!!) mener selvfølgelig, at vi nu har en kommende golfspiller i familien. Jeg håber dog stadig, at hun vælger ridesporten i stedet, selvom jeg godt ved, at det er en helt anden prisklasse hobby end golf…  MEN man har vel lov at håbe 😉

I dag er der kun 10 dage til vores bryllup. Jeg begynder at ane en lille smule stress, men jeg tror nu, at vi når det hele. I morgen skal vi have møde med præsten, som har bedt os om at vælge et par sange. Jeg behøver vel ikke at sige, at vi er lidt på udebane, hvad det angår? Men man går vel ikke helt galt i byen med ” det er så yndigt at følges ad”. Så mangler vi bare 2! Vi må i gang med Google..

Rigtig god aften til jer 🙂

Dét der børnehaveliv

imageJer, der har børn, der går i børnehave, kan med garanti nikke genkende til det, jeg vil skrive nu. Trætte eftermiddagsbørn!

Alberte startede i børnehave 1. November, som jo er ret længe siden nu. Hun var allerede stoppet med middagsluren, så i den første uge var det stensikkert, at vi knap nåede ind i sofaen, før hun faldt i søvn. Vi prøvede selvfølgelig at få hende til at lege lidt på værelset, men hun var fuldstændig udmattet – forståeligt nok. Så selvfølgelig skulle vi ikke prøve at holde hende i gang. For hvordan har vi andre ikke haft det, når vi er startet på et nyt arbejde og har fået fyldt hovedet med nye indtryk en hel dag – så er vi selvfølgelig også trætte.

Efter den første uge forsvandt trætheden igen. Hun kom hurtigt ind i en rytme i børnehaven og så var alt bare FEDT. Alberte går i en børnehave, hvor de er ude 2-3 timer hver dag, og selvom de også var det, da hun gik i vuggestue, så foregår det altså i et helt andet tempo i børnehaven.

Der kan stadig forekomme dage, hvor hun er så træt, at hun falder i søvn, når hun kommer hjem. Alberte har dage fra 9.00 til 15.00, så I kan nok følge mig, når jeg siger, at det er en anelse problematisk, når pigen vælger at falde i søvn omkring kl. 16. Kalder man på hende eller lader man hende sove? Vi har indtil nu kaldt på hende efter en halv time, for ellers kan vi ikke få hende til at sove til natten, og at hun skulle puttes kl. 16 til nat tror jeg simpelthen ikke vil gå. Enten vil hun vågne omkring kl. 22 eller 03 og ingen af delene er noget, der tiltaler mig særlig meget 😉

Jeg ved, at Alberte har det skidesjovt, når hun er i børnehave og får brugt en masse krudt, så derfor synes jeg også, det er i orden, at hun af og til tager en lille eftermiddags-morfar. Så må vi se, om det er noget, hun bliver ved med at have behov for af og til, helt indtil hun starter i skole 🙂