Økodag og cykel uden støttehjul

imageimage
Vores weekender har virkelig været booket de sidste mange måneder, og kommer også til at være det mange uger frem. Ikke at man skal klage over det, for det er jo tid, vi bruger sammen med vores familier og venner. Mads har selvfølgelig altid kamp eller træning i weekenderne, men Alberte og jeg har tid til masser af hygge. Denne weekend havde Mads dog en fridag søndag og vi tog derfor til Økodag (ligesom MANGE andre) sammen med morfar, farmor og farfar.

Alberte fik meget mere ud af denne tur end for 2 år siden, hvor hende og jeg var alene afsted. Denne gang turde hun kæle for køerne og gik med det samme i krig inde i halmballerne med alle de andre børn. Dette er også bare endnu et bevis på, hvor stor hun efterhånden er blevet – ved godt, jeg skriver det ofte, men det kommer altså dagligt bag på mig. Så sent som i sidste uge begyndte hun også at cykle uden støttehjul! Store pige….

Vejret er også begyndt at vise sig fra sin rigtig gode side må man sige. Dette har også ændret sig hurtigt, for jeg mindes at kunne huske, da Alberte og jeg havde årets første tur i Tivoli Friheden d. 2. April. Det var hundekoldt. Så koldt, at vi faktisk kun var i parken i 2 timer. Derfor er vejret også blevet nydt til fulde både i går og i dag. I morgen skal vi hygge sammen med nogle vennepar og alle vores børn udendørs. Det er fantastisk, at man endelig er nået til den tid på året, hvor dét kan lade sig gøre.

Håber I har haft en dejlig weekend, hvor I har nydt vejret lige så meget som mig 🙂

Så er foråret her endelig

imageSå kom foråret endelig til Danmark. Solen skinner, fuglene synger og foråret kigger for alvor frem. Jeg er bestemt ikke god til mørke morgener – eller det skulle da lige være fordi at ens barn alene ved det faktum sover længere om morgenen! Men det ér nu skønt at vågne op til lyse morgener, der gør det bare en smule nemmere at komme ud af sengen.

I går hentede jeg Alberte tidligt fra børnehaven, så vi kunne hygge os hjemme på legepladsen sammen. Lige ved siden af vores hus er der nemlig en stor legeplads, hvor der altid er liv og glade dage. Vi bor i et nybygget kvarter, hvor der er lavet en masse fine legepladser, så det mangler bestemt ikke.
Jeg må også indrømme, at jeg elsker tanken om, at jeg kan lave en kop kaffe og tage med derover, og bare sidde på en bænk i solen, mens Alberte leger. Dét er altså luksus, og det var lige præcis det, jeg gjorde i går. Sad bare med min kaffe og nød synet af Alberte, der tøffede rundt og legede med de store børn.

Skønne skønne forår 🙂

Opdatering

I får lige et par billeder af ugen der gik 🙂 Undskyld den dårlige kvalitet på nogen af billederne, men de er taget med mobiltelefon..

Alberte elsker bare at være i bad!
I legeland med Mor & Far – et kæmpe hit
Vores lille “fotomodel” 
“Lille” pige som er meget træt!
På Bondegårdsbesøg med Vuggestuen
Det er snart på tide at hun får sin egen hest 😉

Størrelse 80

Alberte nærmer sig at kunne passe størrelse 80. Dog er det stadig lidt til den store side.
Jeg er så glad for vores aftale med Hummel – det er dejligt at hun bare kan få lov til at slide tøjet op alt det hun vil osv i vuggestuen. For puha hvor bliver det bare SLIDT og beskidt når de er i vuggestue. Så til mødre der ikke har sendt deres små pus afsted endnu – lad være med at give dem dyrt tøj på, for det bliver altså virkelig slidt og beskidt sådan et sted 🙂

De sidste 14 dage har vi modtaget meget Hummel fra deres nye kollektion – jeg har taget et billede af det som
vi har modtaget i størrelse 80..
Der skulle gerne komme mere nu her i løbet af nogen uger, og så igen til oktober/november hvor vi får fra deres x-mas kollektion. Det vi får fra x-mas kollektionen har vi faktisk bestilt i størrelse 80 så håber det passer, ellers må vi bytte det til 86. Synes altså det er vildt vi har en pige der er ved at bruge størrelse 80!!! Da hun blev født brugte hun jo størrelse 50 i 2-3 måneder, så der er virkelig sket meget 🙂

At stå op

Jeg købte dette “bord” til Alberte i babysam til 50% og hun er SÅ glad for det. Det kan spille melodier når hun trykker på de forskellige ting. Hun er hurtig til at finde ud af hvordan man gør, når man først har vist hende det én gang.
Hun er så småt begyndt at bevæge sig rundt om det, hun glemmer bare af og til at holde ved – men hun er heldigvis god til at sætte sig ned på numsen så.