Så er foråret her endelig

imageSå kom foråret endelig til Danmark. Solen skinner, fuglene synger og foråret kigger for alvor frem. Jeg er bestemt ikke god til mørke morgener – eller det skulle da lige være fordi at ens barn alene ved det faktum sover længere om morgenen! Men det ér nu skønt at vågne op til lyse morgener, der gør det bare en smule nemmere at komme ud af sengen.

I går hentede jeg Alberte tidligt fra børnehaven, så vi kunne hygge os hjemme på legepladsen sammen. Lige ved siden af vores hus er der nemlig en stor legeplads, hvor der altid er liv og glade dage. Vi bor i et nybygget kvarter, hvor der er lavet en masse fine legepladser, så det mangler bestemt ikke.
Jeg må også indrømme, at jeg elsker tanken om, at jeg kan lave en kop kaffe og tage med derover, og bare sidde på en bænk i solen, mens Alberte leger. Dét er altså luksus, og det var lige præcis det, jeg gjorde i går. Sad bare med min kaffe og nød synet af Alberte, der tøffede rundt og legede med de store børn.

Skønne skønne forår 🙂

Kender i Magformers?

image imageJeg bliver simpelthen nødt til at slå et slag for et fantastisk stykke legetøj. Alberte har til tider haft svært ved at beskæftige sig med noget i længere tid af gangen og derfor var det lykken, da hun fik Magformers i julegave.

Magformers var noget, som jeg var blevet anbefalet i hendes vuggestue, lige inden hun flyttede op i børnehaven. De fortalte, at børnene var fuldstændig vilde for at lege med det, og derfor røg det på ønskelisten. Her 2 måneder efter jul leger hun enormt meget med det stadigvæk og hun har udviklet sig enormt på det kreative område.

I starten blev hun virkelig gal, når de hang fast i hinanden (hvilket er en smule svært at undgå!) og hun havde svært ved at styre dem. Det har krævet en masse tålmodighed fra hendes side, men det har også givet pote i sidste ende. Hun kan selvfølgelig stadig synes at de driller, men har nu meget lidt brug for hjælp til at få bygget noget.

Så hvis I mangler noget kreativt legetøj til jeres kære børn, så vil jeg gerne anbefale jer Magformers 🙂

Det smukkeste sæt fra GRO

SAMSUNG CSCSAMSUNG CSCSAMSUNG CSC

Vi er vilde med GRO hjemme hos os. Et mærke som vi har brugt til Alberte lige siden du var helt lille. Især de bløde velourbukser har været et stort hit. Jeg ved ikke om det bare er mig, men jeg er kommet dertil hvor jeg faktisk synes hun er blevet for stor til de bukser. De sidder slet ikke ligeså godt på hende mere, som da hun var baby – men måske det bare er mig der er lidt tosset? 🙂 Hun elsker i hvert fald uden tvivl at have dem på, og det kan jeg sagtens forstå, så vi må hellere fortsætte med dem lidt endnu.

Hvis i bl.a følger littlecolumbine på instagram, så har i måske set at hun har fået de fineste forårsnyheder hjem fra GRO. Jeg fandt med det samme et sæt som Alberte var nødt til at eje (ville faktisk ønske jeg selv kunne passe det!). Sættet er lavet i et meget blødt materiale – faktisk blev jeg positivt overrasket over bukserne. På billederne var det nemlig en anelse svært, at se om de var “stive” eller bløde, og jeg troede faktisk mest på det første. Det skulle vise sig at være helt forkert, for de er meget bløde og lette for Alberte at have på.

Jeg glæder mig til at vejret viser sig fra en bedre side, så hun kan få det på sammen med et par fine sandaler. Lige nu bruger hun sættet sammen med bl.a. hendes ballerinasko fra Petit by Sofie Schnoor 🙂

Sættet er lidt til den lille side. Jeg har købt det i str. 104 selvom Alberte bruger 98 i de fleste andre mærker.

Rigtig god (solskins)dag til jer! Vejret er jo faktisk helt forårsagtigt i dag 🙂

De sødeste kanindukker

image image

Jeg så for noget tid siden de sødeste kanindukker på Instagram. Normalt siger sådan noget mig slet ikke noget, men de her fangede mig altså – så meget at jeg bestilte to med det samme, uden reelt at tænke på om Alberte syntes om dem. Dét gjorde hun heldigvis. Hun elsker at lege med dem og putter dem gerne i dukkesengen, leger teselskab med dem og går tur med dem i sin dukkevogn. Faktisk alt det hun gør med sin babyborn.

Jeg har set dem i både forskellige størrelser og med flere forskellige farve på kjolerne. Allesammen er efter min mening virkelig fine. Jeg har set dem på flere danske webshops, bl.a på en af mine absolut yndlingssider, når det kommer til legetøj, Børnenes Kartel.

Beklager den dårlige billedkvalitet, men kameraet var desværre lige telefonen denne gang.

God aften til jer søde læsere 🙂

En ny og spændende webshop

image image image imageEn af de første bloggere, jeg begyndte at læse med hos, var camillasfashionlab. Hun fangede mig fra første læsning og jeg har fulgt med lige siden. Jeg har også haft fornøjelsen af at møde søde Camilla flere gange, og det gør bare et eller andet, når man møder folkene bag de blogge, man troligt følger med hos.

Jeg var derfor ikke et sekund i tvivl, da Camilla for nylig valgte at åbne Littlecolumbine, om, at jeg helt sikkert vil støtte hende og hendes webshop. Jeg var heller ikke i tvivl om, at hun ville åbne en webshop, hvor der var tænkt på det hele ned til mindste detalje, og jeg fik helt ret. Hun har åbnet et univers fyldt med lækkerier til både barn, mor og bolig – med alle de mærker jeg elsker.

Jeg sad klar ved tasterne d. 1. December, da webshoppen åbnede, og selvom der var lidt startproblemer (pga. MANGE mennesker på webshoppen samtidig), fik jeg lagt min bestilling – og den kom meget hurtigt frem til mig.

Jeg glæder mig meget til at følge Camillas drøm fremover og jeg kan klart anbefale jer at gøre det samme. Der er nemlig noget for enhver smag – det vil jeg godt love 🙂

En trampolin er det fedeste

10755055_10152802390604826_1459576290_n

10749465_10152802400464826_1012268040_n10569113_10152802393684826_457819236_n

I sommers valgte vi at købe en trampolin til Alberte. Det er helt sikkert det bedste køb vi har gjort længe. Hun har hoppet og hoppet – og hoppet lidt mere. Så den er blevet brugt rigtig meget.
Jeg har læst både gode og dårlige ting omkring det at have en trampolin. At det både er dårligt for deres knæ og ryg, men samtidig har jeg også læst at det udvikler dem motorisk i forhold til balancen. Og det kan jeg faktisk se på Alberte. Hendes balance er blevet rigtig god, og jeg er ikke i tvivl om at trampolinen også er medvirkende til det. Vi valgte at købe en trampolin der skulle graves ned, da vi gerne ville have at den var så sikker så muligt, selvom der selvfølgelig stadig kan ske ulykker på trods af, at den er gravet ned i jorden.

Der er ingen tvivl om at trampolinen kommer til at blive brugt rigtig meget i fremtiden. Når der er børn på besøg i huset er det også meget populært at komme ud og hoppe. Og dette bliver kun bedre med tiden tænker jeg – når Alberte begynder at få venner med hjem fra børnehave/skole. Det næste køb bliver et legehus, som hun også ofte spørger efter, men det må vente til foråret når vejret bliver en anelse bedre.

Som i kan se på billederne så er Albertes foretrukne fodtøj lige pt. gummistøvler, om det så er til bukser eller kjoler 😉

Trampolinen har vi købt hos www.coolshop.dk.

Nu med en pige på 3 år

alberte 3 årAlberte 3 år5

I tirsdags fyldte Alberte 3 år og det skulle selvfølgelig fejres. Ikke bare i vuggestuen, som jeg har skrevet om tidligere, men også for både Mads’ familie og min egen. Det er ikke altid nemt at få to familier samlet på én gang, så derfor var vi i år nødt til at holde hendes fødselsdag i to omgange. Selvom jeg var bange for, at hun ville blive alt for forvirret af at skulle holde flere fødselsdage, har hun taget det i stiv arm. Faktisk sagde hun til mig på et tidspunkt, da hun skulle åbne endnu en gave “mor, jeg har slet ikke behov for flere gaver”… Det er noget af det dejlige ved børn – de synes nemlig, det er fedt “bare” at få to gaver, hvis det er noget, de kan lege og fordybe sig med (i hvert fald for Albertes vedkommende). Hun har ikke behov for en hel masse gaver og derfor plejer vi heller ikke at have særlig mange ønsker til hende. Jeg synes allerede nu, at jeg får stress, når folk begynder at spørge efter hendes ønskeseddel til jul.

Vi valgte til begge fødselsdage at servere brunch. Selvom det meste af vores familier ikke bor lige omkring hjørnet, men faktisk har henholdsvis 1,5 times kørsel og 3 timers kørsel, så valgte vi til begge fødselsdage at invitere til brunch kl. 10.30. Det er et dejligt tidspunkt på dagen og passer perfekt ind i vores dagligdag her i huset. Det ved vores familier heldigvis godt, så der var selvfølgelig ingen sure miner over det, og vi havde to rigtig hyggelige fødselsdage.
Jeg synes, det sidste år er fløjet afsted. Det er total klichéagtigt at sige, men ikke desto mindre er det sandt. Alberte smed bleen tilbage i februar måned, men jeg kan slet ikke forstå, at det er så mange måneder siden nu. Det kan tælles på én hånd, hvor mange uheld hun har haft, så jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hun på daværende tidspunkt var helt klar til at blive blefri. Derudover har det sidste år også budt på flere store forandringer i hendes liv. Hun er startet i Børnehave og hun har sagt farvel til sutten. Dét er store sager.
Jeg synes virkelig, det er en helt vidunderlig alder, hun har nu – selvom jeg ikke helt kan følge med. Jeg synes, det er vidunderligt, at hun både er blevet klogere og mere nysgerrig på verden og bare kaster sig ud i det – og der hersker bestemt ingen tvivl om, at hun fylder vores liv med en masse kærlighed, hvilket kun bliver mere og mere, som tiden den går.

image

 

Fødselsdag i vuggestuen

imageI tirsdags fyldte Alberte 3 år, og når man er 3 år så har man faktisk en mening om hvordan man gerne vil have tingene skal være. I hvert fald hjemme hos os.
Jeg havde hele tiden troet, at Alberte skulle holde fri med mig på hendes fødselsdag. Mads er nemlig afsted med landsholdet i 8 dage, og han havde derfor ikke mulighed for at være hjemme på hendes fødselsdag. Nå, men Alberte kom til mig for noget tid siden og sagde “Mor, skal jeg ikke holde min fødselsdag i vuggestuen, som de andre børn plejer at gøre?!”. Og jo, selvfølgelig skulle hun det, hvis det virkelig var det hun ønskede.

Alberte og jeg stod derfor meget tidligt op i tirsdags – ikke mindst for at hygge os med god morgenmad, og pakke en masse pakker op, men også for at lave lækkerier til alle hendes venner.
Vi lavede nogle små muffinsforme med frugt, rosinpakker og ostehaps. Dette var et kæmpe hit blandt vuggestuebørnene, og Alberte var meget stolt over at hun havde haft det med.

Selvfølgelig skulle hun ikke have en lang dag i vuggestuen, nu det var hendes fødselsdag. Så jeg hentede hende igen lige inden middag. Resten af dagen hyggede vi os bare i hinandens selskab, og mine forældre kiggede også en tur forbi. Vi tog en tur ind til byen hvor Alberte, traditionen tro, skulle hente en gave i Fætter BR. Hun faldt pladask over en “Fætter BR lommelygte”, og hun har nærmest haft den i hånden lige siden.

Vi skal holde fødselsdag for hende igen i morgen, så i løbet af de næste par dage viser jeg jer meget mere fra hendes 3 års fødselsdag.

Den der efterårsferie

imageSå er efterårsferien slut i vores lille hjem, selvom der faktisk ikke har stået “ferie” på særlig meget i vores program den sidste uges tid.

Jeg har de sidste par uger haft et tæt pakket skema i skolen, så jeg har derfor ikke haft mulighed for at arbejde det, jeg skulle, i den familieafdeling, hvor jeg har studiejob. Derfor var jeg nødt til at arbejde tre dage i denne uge, hvor jeg ellers havde fri fra mit studie, for at indhente mine timer. Ikke nok med det, så skulle vores ene bil på værksted hele ugen, da jeg for et par uger siden kørte galt inde i Århus. Så med en mand, der til dagligt skal køre til Silkeborg og mig, der skulle tilbringe tre arbejdsdage i Horsens, så var vi altså lidt presset i forhold til at få afleveret og hentet Alberte. Vi var ikke interesseret i, at hun skulle være i institution fra 6.45 til 16.30, så derfor var vi nødt til at trække på et hold af bedsteforældrene, som havde hende på mini-ferie fra mandag til onsdag. I onsdags holdt jeg en fridag fra jobbet og Mads havde også fri – så vi tog i Den Gamle By sammen med min familie, hvor vi alle bare kunne hygge os sammen og nyde en velfortjent fridag.

Sådan en uge flyver afsted – også selvom man har arbejdet det meste af ferien væk. Hele weekenden har vi haft besøg af det andet hold bedsteforældre, så selvom vi har haft meget at se til i løbet af ugen, har det alligevel været en god “efterårsferie” for os alle, selvom vi selvfølgelig synes, at der har været for lidt tid til familiehygge og nærvær i løbet af ugen. Men så er det at vi lige må tænke tilbage til sidste weekend, der blev brugt i Lalandia, hvor der var tid til en hel masse nærvær. Sådan en weekend kan man heldigvis leve længe på.

Nu glæder jeg mig bare til at holde et par dages fri med Alberte i næste uge, hvor mit skema ser knap så presset ud.

Efterårsstøvler fra Angulus

SAMSUNG CSC
Endelig har vi fundet de helt rigtige overgangsstøvler. Jeg har aldrig været i tvivl om, at de skulle være fra Angulus – da det uden tvivl er de sko og støvler, som sidder bedst på Albertes lille fod. Jeg har bare ikke kunne beslutte mig for, hvilken model det skulle være. Angulus har nemlig igen i år lavet utrolig mange fine støvler, og det gør det altså bare ekstra svært at beslutte sig. Valget endte med at stå imellem et par i mørk leopard og så disse i en dejlig blommefarve –  som altså blev dem, vi valgte. Vi havde et par gule laksandaler til Alberte sidste sommer, og jeg synes generelt, at dem i lak holder til mere end dem i skind. Men det er nok en smagssag 🙂

Jeg har altid været én af “de der mødre” som køber sko og støvler forud. Det har jeg dog ikke gjort denne gang, men det er altså ikke, fordi jeg er gået væk fra det princip. De to par vinterstøvler, som forhåbentlig skal sidde på Albertes fødder hen over vinteren, købte jeg i foråret til -40%, og jeg tror faktisk, at de kommer til at passe meget godt. Der er bare så utrolig mange penge at spare, hvis man kan gøre det på den måde, men det er ikke alle, der tør – og det forstår jeg fuldt ud. Det er nemlig noget af et sats, da de kære små fødder jo lige pludselig kan tage et kæmpe spring.

Støvletterne har jeg købt hos Asta&Alfred i Århus. Hvis I endnu ikke kender til denne lille hyggelige butik, i det dejlige latinerkvarter, så synes jeg bestemt, at I skal kigge forbi, hvis I er i nærheden. Hvis I ikke har mulighed for det, så har de også en webshop, som I kan shoppe løs på.

SAMSUNG CSC

image