Fritidsaktiviteter?

imageJeg har flere gange været meget i tvivl om Alberte “har brug for” at gå til noget om eftermiddagen. Jeg tænker svømning, gymnastik, ridning eller hvad det nu kunne være. Sidste år var nemlig ikke nogen god oplevelse for hende – og heller ikke for moderen! Tidspunktet var mandag eftermiddag kl. 16.00 og så synes jeg helt ærligt, at hun var for stor til det hold, hun gik på. Det sig sig selv at mandag eftermiddag, efter en lang weekend, er ens børn ikke særlig oplagte til at rende rundt og lege elefant eller hvad det nu måtte være – mit barn var i hvert fald ikke. De sjoveste gange var, når der blev sat en bane op hvor man selv kunne boltre sig løs. Så I kan nok høre, at det ikke var den bedste oplevelse og hun stoppede derfor ret hurtigt igen. Mandag eftermiddag og et hold for børn på 2 – 2,5 år fungerede desværre bare ikke for os.

I år havde vi overvejet dans, men når en pris på 2100,- for en sæson (september-maj) dukker op på skærmen, så bliver det et pænt nej tak herfra. Det synes jeg ganske enkelt er for mange penge at bruge på nuværende tidspunkt på en hobby til en knap 4 årig pige. Så kan jeg lidt bedre forholde mig til de 500,- vi giver for det hold, hun nu er meldt til. Vi valgte nemlig, sammen med Alberte selvfølgelig, at vi skulle give gymnastik en chance mere. Dog på et hold for større børn og hvor mor og far venter i omklædningsrummet. Jeg håber, at det bliver en god oplevelse for hende denne gang, hvor hun forhåbentlig kommer til at hygge sig i en time om torsdagen med et par andre børn fra børnehaven. Så må vi se om der er forskel på at gå til noget mandag eftermiddag og torsdag eftermiddag. Dét er jeg spændt på!

 

Går jeres til noget, eller kan de simpelthen ikke rumme mere end den daglige larm i diverse institutioner, som de går I og derfor har mere brug for at slappe af, når de kommer hjem?

 

Hvis det stod til mig (og lidt Alberte) skulle hun gå til ridning. Det er faderen dog slet ikke enig i 😉 – Synes ellers hun ser ret så fin ud på den søde lille pony, Nougat!

 

Så er foråret her endelig

imageSå kom foråret endelig til Danmark. Solen skinner, fuglene synger og foråret kigger for alvor frem. Jeg er bestemt ikke god til mørke morgener – eller det skulle da lige være fordi at ens barn alene ved det faktum sover længere om morgenen! Men det ér nu skønt at vågne op til lyse morgener, der gør det bare en smule nemmere at komme ud af sengen.

I går hentede jeg Alberte tidligt fra børnehaven, så vi kunne hygge os hjemme på legepladsen sammen. Lige ved siden af vores hus er der nemlig en stor legeplads, hvor der altid er liv og glade dage. Vi bor i et nybygget kvarter, hvor der er lavet en masse fine legepladser, så det mangler bestemt ikke.
Jeg må også indrømme, at jeg elsker tanken om, at jeg kan lave en kop kaffe og tage med derover, og bare sidde på en bænk i solen, mens Alberte leger. Dét er altså luksus, og det var lige præcis det, jeg gjorde i går. Sad bare med min kaffe og nød synet af Alberte, der tøffede rundt og legede med de store børn.

Skønne skønne forår 🙂

Kender i Magformers?

image imageJeg bliver simpelthen nødt til at slå et slag for et fantastisk stykke legetøj. Alberte har til tider haft svært ved at beskæftige sig med noget i længere tid af gangen og derfor var det lykken, da hun fik Magformers i julegave.

Magformers var noget, som jeg var blevet anbefalet i hendes vuggestue, lige inden hun flyttede op i børnehaven. De fortalte, at børnene var fuldstændig vilde for at lege med det, og derfor røg det på ønskelisten. Her 2 måneder efter jul leger hun enormt meget med det stadigvæk og hun har udviklet sig enormt på det kreative område.

I starten blev hun virkelig gal, når de hang fast i hinanden (hvilket er en smule svært at undgå!) og hun havde svært ved at styre dem. Det har krævet en masse tålmodighed fra hendes side, men det har også givet pote i sidste ende. Hun kan selvfølgelig stadig synes at de driller, men har nu meget lidt brug for hjælp til at få bygget noget.

Så hvis I mangler noget kreativt legetøj til jeres kære børn, så vil jeg gerne anbefale jer Magformers 🙂

Det smukkeste sæt fra GRO

SAMSUNG CSCSAMSUNG CSCSAMSUNG CSC

Vi er vilde med GRO hjemme hos os. Et mærke som vi har brugt til Alberte lige siden du var helt lille. Især de bløde velourbukser har været et stort hit. Jeg ved ikke om det bare er mig, men jeg er kommet dertil hvor jeg faktisk synes hun er blevet for stor til de bukser. De sidder slet ikke ligeså godt på hende mere, som da hun var baby – men måske det bare er mig der er lidt tosset? 🙂 Hun elsker i hvert fald uden tvivl at have dem på, og det kan jeg sagtens forstå, så vi må hellere fortsætte med dem lidt endnu.

Hvis i bl.a følger littlecolumbine på instagram, så har i måske set at hun har fået de fineste forårsnyheder hjem fra GRO. Jeg fandt med det samme et sæt som Alberte var nødt til at eje (ville faktisk ønske jeg selv kunne passe det!). Sættet er lavet i et meget blødt materiale – faktisk blev jeg positivt overrasket over bukserne. På billederne var det nemlig en anelse svært, at se om de var “stive” eller bløde, og jeg troede faktisk mest på det første. Det skulle vise sig at være helt forkert, for de er meget bløde og lette for Alberte at have på.

Jeg glæder mig til at vejret viser sig fra en bedre side, så hun kan få det på sammen med et par fine sandaler. Lige nu bruger hun sættet sammen med bl.a. hendes ballerinasko fra Petit by Sofie Schnoor 🙂

Sættet er lidt til den lille side. Jeg har købt det i str. 104 selvom Alberte bruger 98 i de fleste andre mærker.

Rigtig god (solskins)dag til jer! Vejret er jo faktisk helt forårsagtigt i dag 🙂

De sødeste kanindukker

image image

Jeg så for noget tid siden de sødeste kanindukker på Instagram. Normalt siger sådan noget mig slet ikke noget, men de her fangede mig altså – så meget at jeg bestilte to med det samme, uden reelt at tænke på om Alberte syntes om dem. Dét gjorde hun heldigvis. Hun elsker at lege med dem og putter dem gerne i dukkesengen, leger teselskab med dem og går tur med dem i sin dukkevogn. Faktisk alt det hun gør med sin babyborn.

Jeg har set dem i både forskellige størrelser og med flere forskellige farve på kjolerne. Allesammen er efter min mening virkelig fine. Jeg har set dem på flere danske webshops, bl.a på en af mine absolut yndlingssider, når det kommer til legetøj, Børnenes Kartel.

Beklager den dårlige billedkvalitet, men kameraet var desværre lige telefonen denne gang.

God aften til jer søde læsere 🙂

En trampolin er det fedeste

10755055_10152802390604826_1459576290_n

10749465_10152802400464826_1012268040_n10569113_10152802393684826_457819236_n

I sommers valgte vi at købe en trampolin til Alberte. Det er helt sikkert det bedste køb vi har gjort længe. Hun har hoppet og hoppet – og hoppet lidt mere. Så den er blevet brugt rigtig meget.
Jeg har læst både gode og dårlige ting omkring det at have en trampolin. At det både er dårligt for deres knæ og ryg, men samtidig har jeg også læst at det udvikler dem motorisk i forhold til balancen. Og det kan jeg faktisk se på Alberte. Hendes balance er blevet rigtig god, og jeg er ikke i tvivl om at trampolinen også er medvirkende til det. Vi valgte at købe en trampolin der skulle graves ned, da vi gerne ville have at den var så sikker så muligt, selvom der selvfølgelig stadig kan ske ulykker på trods af, at den er gravet ned i jorden.

Der er ingen tvivl om at trampolinen kommer til at blive brugt rigtig meget i fremtiden. Når der er børn på besøg i huset er det også meget populært at komme ud og hoppe. Og dette bliver kun bedre med tiden tænker jeg – når Alberte begynder at få venner med hjem fra børnehave/skole. Det næste køb bliver et legehus, som hun også ofte spørger efter, men det må vente til foråret når vejret bliver en anelse bedre.

Som i kan se på billederne så er Albertes foretrukne fodtøj lige pt. gummistøvler, om det så er til bukser eller kjoler 😉

Trampolinen har vi købt hos www.coolshop.dk.

Nu med en pige på 3 år

alberte 3 årAlberte 3 år5

I tirsdags fyldte Alberte 3 år og det skulle selvfølgelig fejres. Ikke bare i vuggestuen, som jeg har skrevet om tidligere, men også for både Mads’ familie og min egen. Det er ikke altid nemt at få to familier samlet på én gang, så derfor var vi i år nødt til at holde hendes fødselsdag i to omgange. Selvom jeg var bange for, at hun ville blive alt for forvirret af at skulle holde flere fødselsdage, har hun taget det i stiv arm. Faktisk sagde hun til mig på et tidspunkt, da hun skulle åbne endnu en gave “mor, jeg har slet ikke behov for flere gaver”… Det er noget af det dejlige ved børn – de synes nemlig, det er fedt “bare” at få to gaver, hvis det er noget, de kan lege og fordybe sig med (i hvert fald for Albertes vedkommende). Hun har ikke behov for en hel masse gaver og derfor plejer vi heller ikke at have særlig mange ønsker til hende. Jeg synes allerede nu, at jeg får stress, når folk begynder at spørge efter hendes ønskeseddel til jul.

Vi valgte til begge fødselsdage at servere brunch. Selvom det meste af vores familier ikke bor lige omkring hjørnet, men faktisk har henholdsvis 1,5 times kørsel og 3 timers kørsel, så valgte vi til begge fødselsdage at invitere til brunch kl. 10.30. Det er et dejligt tidspunkt på dagen og passer perfekt ind i vores dagligdag her i huset. Det ved vores familier heldigvis godt, så der var selvfølgelig ingen sure miner over det, og vi havde to rigtig hyggelige fødselsdage.
Jeg synes, det sidste år er fløjet afsted. Det er total klichéagtigt at sige, men ikke desto mindre er det sandt. Alberte smed bleen tilbage i februar måned, men jeg kan slet ikke forstå, at det er så mange måneder siden nu. Det kan tælles på én hånd, hvor mange uheld hun har haft, så jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hun på daværende tidspunkt var helt klar til at blive blefri. Derudover har det sidste år også budt på flere store forandringer i hendes liv. Hun er startet i Børnehave og hun har sagt farvel til sutten. Dét er store sager.
Jeg synes virkelig, det er en helt vidunderlig alder, hun har nu – selvom jeg ikke helt kan følge med. Jeg synes, det er vidunderligt, at hun både er blevet klogere og mere nysgerrig på verden og bare kaster sig ud i det – og der hersker bestemt ingen tvivl om, at hun fylder vores liv med en masse kærlighed, hvilket kun bliver mere og mere, som tiden den går.

image