Så er der næsten gået et år..

August har nu rundet de 11 måneder og fylder faktisk 1 år d. 21. Maj. Det lyder totalt kliché, men jeg ved virkelig ikke, hvor tiden er blevet af. August havde en lidt hård start på livet, da han var meget medtaget af gulsot. Han havde ikke mange vågne minutter ad gangen og sundhedsplejersken var en smule bekymret for ham. Det satte naturligvis udviklingen lidt i stå, at han var en “sløv starter”, som hun kaldte ham. Han tabte sig også meget og tog ikke ordentlig på i tiden derefter, men alt dette er han heldigvis kommet godt efter og er nu en dreng, der vejer 10,5 kg, er 75 lange cm og som har gevaldigt med krudt i måsen. Behøver ikke sige, at mor her har sved på panden og lykkeligt har glemt, hvordan det er med en kravlende baby i huset, der piller ved ALT 😉

Vi mærker også allerede stor forskel på dét at have en dreng kontra en pige. Alberte har altid været meget forsigtig -på alle måder, hvorimod August virkelig er frygtløs – men mon ikke det bare er sådan at være dreng? Jeg skal i hvert fald nok lige vænne mig til tanken om blå mærker, skrammer og en hel masse jord på tøjet – ingen af delene har vi nemlig været vant til fra Alberte 😉

2 comments / Add your comment below

  1. Han er en fantastisk dejlig dreng så glad og kærlig. Han var en langsom starter men han har da bare fart på nu 👍 vi glæder os meget til at fejre hans 1 års fødselsdag og til at være sammen med jer alle ❤

  2. Hvor kan jeg nikke genkendende til tiden der flyver og at drenge virker mere vilde. Jeg talte netop med en veninde om det idag. Jeg har en dreng fra 2. juni og han har næsten dagligt et nyt blåt mærke og han tonser rundt og er meget højlydt mens han med stor glæde opdager verden 😉 SO CUTE! Jeg har ikke andre børn, men synes han virker vildere end pigerne fra samme tid…

Skriv et svar