De første 5 måneder i Tyskland..

Vi har nu boet i Tyskland i 5 måneder. På en måde er tiden fløjet afsted og så alligevel ikke. Der er stadig mange ting, jeg savner ved Danmark, men jeg er absolut også blevet glad for vores nye tilværelse i Tyskland.

Vores start hernede har været en lidt blandet fornøjelse. Vi kom ned til et hus, der slet ikke var færdigt. Alle vores ting var blevet kørt herned én måned forinden og var blevet sat ind i vores stue. Da børnene og jeg kom herned i august sammen med mine forældre (Mads var afsted til OL), var der ikke noget køkken – og jeg kan fortælle, at man er ret meget afhængig af et køleskab, når vejret udenfor siger næsten 30 grader og man har 2 (i hvertfald 1) børn der kalder på mad sådan ca. hver halve time! vi var heldigvis så heldige, at vores skønne Ditte (en af de andre danskere hernede) trådte til med alt den hjælp, vi overhovedet havde brug for. Hun kom med køletaske som vi lige kunne have det mest nødvendige i, mad, drikke og kørte med os alle de steder hen, som var nødvendige for at komme “igang” hernede. Ved ærlig talt ikke, hvad vi skulle have gjort uden hende.

Alberte startede i børnehave et par uger efter vi var flyttet. Mit moderhjerte gør stadig ondt, når jeg tænker på, hvordan hun må have haft det, da hun startede – og for første gang skulle være i børnehaven uden os. Av! Jeg var selvfølgelig ved hende hver dag de første uger, men forestil jer at skulle være der for hende, samtidig med at man sidder med August på skødet, som også kræver min fulde opmærksomhed, og derudvoer skulle prøve at forstå/kommunikere på det gebrokkende tysk, jeg nu kunne (de taler ikke engelsk). Det var ret kaotisk for at sige det mildt. Men igen havde jeg en stor hjælp i Ditte, som engang imellem lige tog August og gik med ham i barnevognen, så jeg kunne koncentrere mig om at være der 100% for Alberte.

Alberte er en meget følsom og til tider stille pige, som lige skal se folk an. Vi havde hjemmefra Danmark lært hende ganske korte sætninger på tysk som ” Jeg hedder Alberte og er 4 år gammel”, men det er jo ikke meget, når man er blandt mennesker, som udelukkende snakker et andet sprog end en selv. Hun græd og græd det første lange stykke tid og hvis jeg skal være helt ærlig, så sagde jeg til Mads på et tidspunkt, at det her kunne jeg ikke se på længere. Det var vores egoistiske beslutning at flytte til et andet land og derfor skulle det ikke være hende, der led mest under det.

Det, der helt sikkert fik børnehavetiden vendt til noget positivt, var, at Olivia (Albertes danske veninde, og Dittes datter) går på samme stue som Alberte og har været der for Alberte fra dag ét. Hun hjalp hende med at forstå, hvad de voksne sagde, hjalp hende ind i den rytme som de har i børnehaven og tog hende med i legene. Det har virkelig været guld værd.

I dag trives Alberte rigtig godt. Hun er blevet super sej til at snakke tysk (meget sejere end hendes mor) og vigtigst af alt, så er hun glad for at blive afleveret i børnehaven og hun er glad, når hun kommer hjem. Hun fyrer den ene tyske glose af efter den anden under aftensmaden, synger på tysk og snakker endda engang imellem på tysk til hendes lillebror, når hun har lyst til at drille ham lidt.

Vores hverdag hernede er også meget anderledes , end den var i Danmark. Godt nok træner Mads stadig 2 gange om dagen, som han gjorde i Danmark (de fleste dage), men størrelsesforholdet på Tyskland fremfor Danmark, gør udebaneturene meget, meget længere og de er derfor afsted i 2 dage hver gang. i næste uge er deres program f.eks. så presset, at de har 2 udebaneture oveni hinanden, som de slår sammen og derfor er de væk i 5-6 dage. I Danmark var han stort set altid hjemme til aftensmad, men hernede er deres anden træning først kl. 16.30 (18.00 om mandagen), så jeg står altid alenen med aftensmad, badning og putning af børnene. Vi er rigtig meget alene børnene og jeg, og jeg kan da godt savne, at man lige havde et hold bedsteforældre i nærheden, som kunne hjælpe lidt, når det hele brænder på, men jeg synes heldigvis, at vi er kommet ind i en god rytme og trives som familie med at bo i udlandet. Vi har fantastiske venner hernede, og de andre danske piger + børn ses stort set hver dag når mændende er på udebanetur. Jeg elsker at vi er sammen på den måde, og man ved at de andre er i samme situation som en selv – én ting er i hvert fald sikkert – jeg havde ikke haft det så godt hernede uden dem! 🙂

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar