Mange ting er sket…

imageDer har været meget stille på bloggen det sidste stykke tid – hvilket jeg faktisk er enormt ked af, da jeg elsker at skrive her. Der har været flere årsager til min stilhed, men jeg er blandt andet godt i gang med min bachelor og vi er faktisk nået dertil nu, at vi snart er HELT færdig (dét er ret vildt at skrive). Da vi startede med vores bachelor tilbage i september troede jeg aldrig nogensinde, at vi skulle blive færdige, men det gør vi altså! Den 20. januar kan jeg forhåbentlig kalde mig uddannet Socialrådgiver! Om jeg glæder mig? JA!

Der har også været en lidt mere personlig årsag til stilheden. Mange af jer følger mig sikkert allerede på Instagram og har på den måde allerede opsnuset den søde hemmelighed. Vi venter os nemlig en baby i det lille hjem med ankomst til maj. I min første graviditet var jeg dårlig (som i virkelig dårlig) alle 9 måneder. Jeg var indlagt meget i starten pga. voldsom opkast, hvor jeg ikke engang kunne holde vand i mig. Derefter gik jeg til ambulant forløb 2 dage om ugen, hvor jeg skulle have drop for at få væske i mig og så levede jeg af kvalmestillende piller resten af graviditeten – mén derudover havde jeg det fint 😉

Denne gang gik det fint de første 6 uger og så skal jeg love for at kvalme/opkast und so weiter ellers kom fra den ene dag til den anden. Jeg havde det SÅ skidt og kunne ikke overskue noget som helst. Jeg skulle være mor for Alberte, kone for mads og så havde jeg også lige den førnævnte dumme bachelor hængende over hovedet. Heldigvis har jeg haft den mest søde og forstående gruppe! Jeg søgte til lægen efter et par uger og sagde at dét mareridt kunne jeg slet ikke overskue én gang til, og hun var derfor så sød at udskrive de kvalmestillende piller til mig. Jeg nåede at tage dem i 2 dage og så havde jeg det allerede meget bedre og var kun ramt af kvalme om aftenen – det var til at leve med. Det er efterhånden et par uger siden at kvalmen om dagen stoppede, men den kommer stadig snigende om aftenen, selvom jeg på mandag går ind i uge 18. Shit tiden flyver afsted denne gang! (Det sagde jeg ikke efter 8 uger).

Alberte glæder sig  mindst lige så meget som os til den lille ny. Hun har hele tiden sagt, at hun var ligeglad med, om det blev en lillebror eller lillesøster, for det kunne man jo ikke bestemme selv – og det har hun jo fuldstændig ret i. Vi købte en kønsscanning i uge 15, og søreme om den ikke viste, at det bliver en lillebror. Det fortalte damen i hvert fald, så det må vi hellere stole på. Vi kan slet ikke få armene ned og glæder os for vildt til lillebror melder sin ankomst 🙂

 

 

1 comment / Add your comment below

  1. Og vi glæder os til at være omkring dig når du skal til den afsluttende eksamen 💕 Og vi glæder os helt vildt til at blive mormor og morfar til jeres lille dreng 💙 Det bliver så spændende for Alberte at blive storesøster ❤️ Og er sikker på at hun bliver en kærlig en af slagsen 💕

Skriv et svar