Tøsetur til København

imageimage

Alberte og jeg valgte i søndags at tage en tur til København, hvor min lillebror og hans mand er flyttet til. Min lillebrors seje mand fik nemlig arbejde som kok på den kendte Michelinrestaurant “Den røde cottage”. Det var virkelig sørgeligt, da de kom med nyheden om deres flytning, da de her i Aarhus boede blot 10 km fra os. Men som man siger, er der jo intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, så nu må vi bare nyde godt af, at vi kan besøge dem i store København – og har et sted at sove, frem for at bo på hotel.

Alberte og jeg har nydt dagene, men hun er virkelig en bestemt lille dame de her dage, og man så hende da også få et flip – eller 100 under vores tur på Bakken i går. Jeg trøster mig med at den fase forhåbentlig snart går over (selvom jeg nok godt ved, at det fortsætter de næste mange år med sådanne udbrud engang i mellem). På trods af stædigheden blev det alligevel en god dag, hvor vi hyggede os og prøvede en masse forlystelser.

I morgen tager vi til SommerSummarum i Silkeborg sammen med nogle veninder og deres børn. Har læst i dag, at det skulle være et kæmpe kaos, men vi prøver. Det kan umuligt være lige så slemt med mennesker som på bakken i går og den klarede vi 😉

Skriv et svar