… Ude i den der skov

imageimage

I mandags kom Alberte og jeg hjem til dejlige Aarhus igen. Mads havde vi et par timer inden sat af i Aalborg lufthavn hvor vi sagde på gensyn – og vi ses om en uge. Han skulle mødes med landsholdet i København hvor de lige har et par træninger inden de rejser til Litauen – og derefter har han FERIE!

Som de fleste sikkert havde set på instagram i løbet af weekenden, så kan I nok godt gætte hvor vi tilbragte sidste weekend. Nemlig i Skallerup Seaside Resort og Fårup sommerland – sammen med en hel masse andre skønne mommy-bloggere. Det havde seriøst været den bedste weekend længe, hvor der både havde været tid til familiehygge, masser af sjov og ikke mindst en masse nye bekendtskaber.

Vi var inviteret til eventet af Kamilla som til dagligt skriver på www.diary.dk og som hører til under navnet diarydk på instagram. Det er mig en gåde hvordan man kan have SÅ meget overskud og stå for AL planlægning alene. Kamilla havde sørget for overnatning til os alle, og indgang til Fårup Sommerland HELE weekenden. Og som om at dette ikke var nok, så havde hun sørme også lige sørget for en kæmpe Goodiebags til os alle – som en masse søde firmaer havde været så søde at sponsorere til os. TAK! Der skal nok komme billeder af den en anden dag.

Vi var som sagt indlogeret i Skallerup Klit, som får min varmeste anbefaling. Det er et skønt sted hvis man er afsted med børn, da der både er badeland og stort indendørs legeland – hvor mor og far kan sidde i en sofa og slappe af i mens, hvis man som os har et barn, der er så hurtig, at man alligevel ikke kan følge med inde i det der legehalløj 😉

Alberte havde en kæmpe fest hele weekenden. Hun oplevede så mange ting på ganske få dage, og der er nærmest ikke gået én dag siden vi kom hjem, hvor hun ikke har nævnt noget fra den weekend.

 

Slutter lige af med endnu et TAK for den bedste weekend længe, til alle der var en del af den 🙂

Skriv et svar