Ferie med børn på Sunwing Sandy Bay Beach

sunwing sandy bay beach

Tilbage i juni var vi på en uges ferie  til Cypern med et hold fantastiske venner. Vi har 2 gange før besøgt “Lolo og Bernie hotel”, som Alberte kalder det – og det har været helt fantastisk begge gange. Vi besluttede os for at prøve Sunwing Sandy Bay Beach denne gang, og det er helt klart, en af de bedste ferier vi nogensinde har haft. Hotellet var ganske enkelt fantastisk! 

Værelse/Lejlighed:

Vi havde bestilt 2-værelses Happy baby lejlighed, da vi gerne vil have en stor terrasse ved jorden. Børnene kunne rende ud til den legeplads som lå foran lejlighederne uden vi var nødt til at gå med. Området med legepladsen foran terrasserne var indhegnet, så børnene kunne ikke rende væk, og man kunne derfor sidde på sin terrasse og nyde stilheden engang i mellem 😉 Når man bor i Happy Baby lejlighed er der også Klapvogn, puslebord, højstol, børneseng, børneservice, en kasse med legetøj og generelt alt, hvad der skal bruges af større ting til baby. Dét er smart, og sparede os for en virkelig stor og tung bagage (klapvognen).
Lejlighederne har også 2 solstole på terrassen, så hvis man som os har et barn, der skal sove middagslur er det helt perfekt, at man har muligheden for at sole sig lidt når barnet sover.  Alle der rejser med børn ved at en brun kulør ikke ligefrem er det man har mest af når man kommer hjem.

Mad:

Vi havde denne gang bestilt all incl, da vi havde 3 børn med, og alle med børn ved hvor hurtigt det skal gå når børnene er sultne (indsæt en smiley der er stresset og har sved på panden). Vi havde ikke de store forventninger til maden, men udfra prisen måtte det alligevel være okay tænkte vi. Det var det heldigvis også. Maden var virkelig god og varieret hver dag. På billedet nedenfor er det Alberte selv der har været i buffeten for at tage mad en dag til frokost. Børn under 12 år spiser gratis på hotellet.

 

Pools:

På hotellet er der 2 børnepools hvoraf den ene er overdækket. Derudover er der 2 andre pools og 3 vandrutsjebaner. Det var aldrig et problem at finde en liggestol – heller ikke selvom man kom lidt op af dagen. Hotellet er ret stort og der er virkede til at være liggestole til alle. Hver dag blev der lavet “vandsjov” med børnene i den ene pool og i den anden pool var der hver dag vandgymnastik for de voksne. Dét har jeg stadig til gode at være med i 😉

 Den fineste strand:

Lige ved Sunwing sandy bay beach ligger der en strand, men den er ikke noget at skrive hjem om. Vi synes i hvert fald ikke den så særlig indbydende ud. Tilgengæld finder man den smukkeste strand blot 10 minutters gang fra hotellet, hvor vandet er krystalblåt og sandet er uden små sten (som jeg virkelig hader!). Stranden er meget populær på Cypern, og der er derfor rigtig mange mennesker, men vi kunne sagtens “holde ud” at være der en dag med børnene. Vi har normalt ikke brug for at komme udenfor hotellet, når vi er afsted med børnene. Vi havde bare hørt så meget godt om denne strand og den var virkelig også god! Det er sjælendt at man finder så god og børnevenlig en strand (synes jeg). Det eneste minus jeg kan finde er, at der nok manglede lidt toiletter. Derfor lod folk deres børn tisse i nærheden af hvor folk lå med deres håndklæder! Det synes jeg simpelthen ikke er i orden.

Hvad kan man lave:

På hotellet finder man også en helt fantastisk “mini klub”. Der bliver hver dag arrangeret en masse aktiviteter for børnene og de ELSKER det. Guiderne er virkelig gode til børnene og da det er et skandinavisk hotel snakker de dansk, svensk, norsk og finsk. Det med sproget gjorde i hvert fald at Alberte følte sig mere tilpas da hun forstod hvad de sagde. Mini klubben var et rart sted at “søge hen” når vejret blev for varmt og ens hud på hænderne var ved at blive opløst af alt det badning. Der er legetøj til de helt små børn, som ikke har mulighed for, at deltage i mini klubbens aktiviteter. Hver dag var det muligt at sidde med sine forældre og lave “dagens tema”.

Når du rejser med spies på deres sunwing hoteller bliver din bagage også hentet på hotellet og kørt direkte i lufthavnen. Det vil sige, at når du har afleveret din bagage på hotellet ser du den ikke før du lander i danmark. Du får udleveret boardingpass på hotellet og skal derfor ikke tjekke ind i lufthavnen. Det er simpelthen fantastisk når man rejser med små børn, at man ikke skal stå og vente i lufthavnen på at tjekke sin bagage ind!

Vi har nu været på 3 sunwing hoteller og det er helt sikkertikke sidste gang, at vi besøger et af deres hoteller.

Længe ventet sommerferie…

Længe ventet sommerferie…

 

Når man snakker om sommer, så må jeg indrømme, at jeg er ret glad for at bo i Magdeburg, der er en del varmere end gode gamle Danmark. Jeg har aldrig været den store fan af f.eks. skiferier, da det simpelthen er for koldt til mig (eller også er det bare fordi, jeg ikke kan finde ud af det). Jeg vil dog sige, at jeg virkelig gerne vil på “ski”ferie på et tidspunkt, men tror, det bliver på kælk for mit vedkommende. Husker desværre stadig min skrækkelige debut på ski i 8. klasse 😉 Jeg husker til gengæld også, hvor hyggeligt det var at sidde foran pejsen i skisokker med varm kakao i koppen.

Da vi flyttede til Magdeburg sidste sommer, havde vi i flere måneder næsten 30 grader. Det samme gør sig gældende nu, hvor vi siden april har haft meget høje temperaturer. Man vænner sig ret meget til, at det er varmt stort set hver dag, så jeg tog mig selv i at tænke, det hele var træls, da det regnede 2 dage i sidste uge og temperaturen sagde 15 grader.

Nå, det var egentlig også bare fordi, jeg sad og blev helt i sommerstemning, at jeg lige var nødt til at fortælle lidt om vejrforholdene hernede 😉

Det, jeg egentlig ville med dette indlæg, var, at skrive lidt om vores snarlige sommerejse. I morgen rejser vi til Cypern, som vi alle glæder os rigtig meget til. Sidste sommer havde Mads nærmest ingen sommerferie, da han var afsted med landsholdet i 6 uger (OL-forberedelse og OL i Brasilien) og efter en meget lang sæson hernede har jeg virkelig talt ned til sommerferie. Vi rejser afsted sammen med et af vores dejlige vennepar og deres datter og vi har denne gang valgt at bestille all-incl, så vi alle kan slappe bare lidt af. Bare det, at opvasken ikke skal tages efter hvert måltid, får mig til at slappe af. Efter vores ferie til Cypern går turen til Danmark i et par uger, hvor vi har mulighed for at se – og tilbringe tid med alle vores venner og familie, som jeg glæder mig enormt meget til at se igen. Jeg har desværre bare på fornemmelsen, at denne sommer kommer til at flyve afsted, hvilket jeg på ingen måde har lyst til. Jeg vil NYDE de næste 4 uger og glæde mig over alle de dejlige ting, vi skal.

Afsavn til familie og venner…

Afsavn til familie og venner…

Vi nyder vores liv og dagligdag i Tyskland. Ingen tvivl om det, og jeg føler mig enormt priviligeret over al den tid, jeg har sammen med mine børn – selvom jeg ofte har været “god” til at se alle de negative ting, fremfor alle de positive ting der er. Det er helt sikkert noget, jeg er blevet bedre til, da jeg ved, at denne tid aldrig er noget, der kommer tilbage. Jeg har en god uddannelse og jeg er sikker på, at der venter mig et job den dag vi vender tilbage til Danmark igen. Jeg har nok omkring 40 år på arbejdsmarkedet når vi kommer tilbage, så lige nu vil jeg bare have lov til at nyde, at kunne være der så meget for mine børn. Jeg  er enormt glad for at vi tog imod denne mulighed om at flytte til udlandet. Vi var meget i tvivl, men jeg tror vi ville sidde om nogen år og fortryde hvis ikke vi havde gjort det.

Noget, jeg tror alle udenlandsdanskere kan nikke genkendende til, er afsavnet til familie og venner. Et kæmpe afsavn! Jeg har altid været meget socialt anlagt (uden at rose mig selv), men jeg har virkelig altid elsket at komme ud blandt andre og har aldrig været bange for at møde nye mennesker. Det er nok også én af grundene til, at jeg er så heldig at have en masse fantastiske veninder, som jeg har været vant til at se meget mere, end jeg gør nu – desværre! Jeg savner dem alle helt enormt og jeg håber de alle ved, at de ikke er glemt. Jeg nyder at følge med i deres liv på SMS, Snapchat, Facebook eller Instagram, og selvom det bestemt ikke er det samme som at se dem i virkeligheden, så er det rart, at muligheden for at følge lidt med er der.  Det sværeste er uden tvivl de perioder, hvor Mads har 2-3 fridage (som sker meget sjældent), hvor vi har drønet til Danmark for at være i halvandet eller to døgn, og man på grund af den korte tid ikke har haft mulighed for at se alle dem, man gerne vil. Jeg er utrolig bange for at skuffe folk, fordi jeg gerne vil have tid til dem alle – og det gælder både familie, søskende og veninder. Vi har 6 timers kørsel hjem til Danmark fra, hvor vi bor og det er desværre ikke en tur, jeg tør begive mig ud i selv sammen med børnene. Jeg er simpelthen bange for, at August græder, ikke gider sove osv. I starten fløj jeg hjem fra Berlin et par gange, men den rute blev pludselig nedlagt og det ødelagde desværre den bedste mulighed for at komme hjem. Jeg har hørt, at ruten bliver indført igen til efteråret, så det krydser jeg virkelig fingre for.

Her i Tyskland er jeg heldigvis også så priviligeret, at jeg har fantastiske veninder, som står i præcis samme situation som mig. De er også flyttet væk fra deres familie og venner, og derfor er vi ikke blot blevet hinandens venner, men også hinandens “familie”. Jeg elsker hverdagen sammen med dem hernede og så er det jo bare et plus, at alle vores børn fungerer så godt sammen, går i børnehave sammen og bare hygger sig i hinandens selskab, når vi er samlet.

 

Så er der næsten gået et år..

August har nu rundet de 11 måneder og fylder faktisk 1 år d. 21. Maj. Det lyder totalt kliché, men jeg ved virkelig ikke, hvor tiden er blevet af. August havde en lidt hård start på livet, da han var meget medtaget af gulsot. Han havde ikke mange vågne minutter ad gangen og sundhedsplejersken var en smule bekymret for ham. Det satte naturligvis udviklingen lidt i stå, at han var en “sløv starter”, som hun kaldte ham. Han tabte sig også meget og tog ikke ordentlig på i tiden derefter, men alt dette er han heldigvis kommet godt efter og er nu en dreng, der vejer 10,5 kg, er 75 lange cm og som har gevaldigt med krudt i måsen. Behøver ikke sige, at mor her har sved på panden og lykkeligt har glemt, hvordan det er med en kravlende baby i huset, der piller ved ALT 😉

Vi mærker også allerede stor forskel på dét at have en dreng kontra en pige. Alberte har altid været meget forsigtig -på alle måder, hvorimod August virkelig er frygtløs – men mon ikke det bare er sådan at være dreng? Jeg skal i hvert fald nok lige vænne mig til tanken om blå mærker, skrammer og en hel masse jord på tøjet – ingen af delene har vi nemlig været vant til fra Alberte 😉

De første 5 måneder i Tyskland..

Vi har nu boet i Tyskland i 5 måneder. På en måde er tiden fløjet afsted og så alligevel ikke. Der er stadig mange ting, jeg savner ved Danmark, men jeg er absolut også blevet glad for vores nye tilværelse i Tyskland.

Vores start hernede har været en lidt blandet fornøjelse. Vi kom ned til et hus, der slet ikke var færdigt. Alle vores ting var blevet kørt herned én måned forinden og var blevet sat ind i vores stue. Da børnene og jeg kom herned i august sammen med mine forældre (Mads var afsted til OL), var der ikke noget køkken – og jeg kan fortælle, at man er ret meget afhængig af et køleskab, når vejret udenfor siger næsten 30 grader og man har 2 (i hvertfald 1) børn der kalder på mad sådan ca. hver halve time! vi var heldigvis så heldige, at vores skønne Ditte (en af de andre danskere hernede) trådte til med alt den hjælp, vi overhovedet havde brug for. Hun kom med køletaske som vi lige kunne have det mest nødvendige i, mad, drikke og kørte med os alle de steder hen, som var nødvendige for at komme “igang” hernede. Ved ærlig talt ikke, hvad vi skulle have gjort uden hende.

Alberte startede i børnehave et par uger efter vi var flyttet. Mit moderhjerte gør stadig ondt, når jeg tænker på, hvordan hun må have haft det, da hun startede – og for første gang skulle være i børnehaven uden os. Av! Jeg var selvfølgelig ved hende hver dag de første uger, men forestil jer at skulle være der for hende, samtidig med at man sidder med August på skødet, som også kræver min fulde opmærksomhed, og derudvoer skulle prøve at forstå/kommunikere på det gebrokkende tysk, jeg nu kunne (de taler ikke engelsk). Det var ret kaotisk for at sige det mildt. Men igen havde jeg en stor hjælp i Ditte, som engang imellem lige tog August og gik med ham i barnevognen, så jeg kunne koncentrere mig om at være der 100% for Alberte.

Alberte er en meget følsom og til tider stille pige, som lige skal se folk an. Vi havde hjemmefra Danmark lært hende ganske korte sætninger på tysk som ” Jeg hedder Alberte og er 4 år gammel”, men det er jo ikke meget, når man er blandt mennesker, som udelukkende snakker et andet sprog end en selv. Hun græd og græd det første lange stykke tid og hvis jeg skal være helt ærlig, så sagde jeg til Mads på et tidspunkt, at det her kunne jeg ikke se på længere. Det var vores egoistiske beslutning at flytte til et andet land og derfor skulle det ikke være hende, der led mest under det.

Det, der helt sikkert fik børnehavetiden vendt til noget positivt, var, at Olivia (Albertes danske veninde, og Dittes datter) går på samme stue som Alberte og har været der for Alberte fra dag ét. Hun hjalp hende med at forstå, hvad de voksne sagde, hjalp hende ind i den rytme som de har i børnehaven og tog hende med i legene. Det har virkelig været guld værd.

I dag trives Alberte rigtig godt. Hun er blevet super sej til at snakke tysk (meget sejere end hendes mor) og vigtigst af alt, så er hun glad for at blive afleveret i børnehaven og hun er glad, når hun kommer hjem. Hun fyrer den ene tyske glose af efter den anden under aftensmaden, synger på tysk og snakker endda engang imellem på tysk til hendes lillebror, når hun har lyst til at drille ham lidt.

Vores hverdag hernede er også meget anderledes , end den var i Danmark. Godt nok træner Mads stadig 2 gange om dagen, som han gjorde i Danmark (de fleste dage), men størrelsesforholdet på Tyskland fremfor Danmark, gør udebaneturene meget, meget længere og de er derfor afsted i 2 dage hver gang. i næste uge er deres program f.eks. så presset, at de har 2 udebaneture oveni hinanden, som de slår sammen og derfor er de væk i 5-6 dage. I Danmark var han stort set altid hjemme til aftensmad, men hernede er deres anden træning først kl. 16.30 (18.00 om mandagen), så jeg står altid alenen med aftensmad, badning og putning af børnene. Vi er rigtig meget alene børnene og jeg, og jeg kan da godt savne, at man lige havde et hold bedsteforældre i nærheden, som kunne hjælpe lidt, når det hele brænder på, men jeg synes heldigvis, at vi er kommet ind i en god rytme og trives som familie med at bo i udlandet. Vi har fantastiske venner hernede, og de andre danske piger + børn ses stort set hver dag når mændende er på udebanetur. Jeg elsker at vi er sammen på den måde, og man ved at de andre er i samme situation som en selv – én ting er i hvert fald sikkert – jeg havde ikke haft det så godt hernede uden dem! 🙂

Når alt ikke går, som man havde håbet på…

Det hele er ikke gået helt, som vi havde forventet – og håbet på. Tilbage i december lavede vi en aftale med et firma, som var i gang med at bygge en række huse i Magdeburg. Vi var selv med til at vælge gulve, rumfordeling, køkken, farve på væggene osv. Rækkehuset havde den bedste beliggenhed – i hvert fald hvis man spørger os. Det lå på vejen ved siden af børnehaven og 5 minutters gang fra hallen, hvor Mads skal træne to gange om dagen. Men som skrevet i starten af indlægget, er alt ikke gået efter planen. For halvanden måned siden fik Mads en besked fra hans agent om, at der muligvis var “noget galt” med vores hus i Magdeburg. Det forstod vi jo selvfølgelig ikke, da vi ganske få dage forinden havde snakket med byggefirmaet, men vi besluttede selvfølgelig at følge op på det. Det lykkedes os ikke at få fat i byggefirmaet og Mads tog derfor kontakt til direktøren i hans klub, som kunne fortælle, at vi desværre ikke havde huset alligevel. WHAT?!. Firmaet havde fortalt, at vi ingen lejekontrakt havde sendt retur (sådan en har vi aldrig modtaget) og derfor havde de lavet aftale med en anden familie!! Det skal siges, at vi havde lavet mundtlig aftale med dem i telefonen og havde alle detaljer til huset på skrift over mail, og var således i den tro, at alt var i orden, da det er klubben, der plejer at stå for det med selve lejekontrakten.

Klubben har virkelig været på overarbejde for at finde noget andet til os, men det er ikke nemt i Magdeburg. Vi vil ikke bo i lejlighed med to børn, og huse er der ikke mange ledige af. Vi har selvfølgelig været hele følelsesregistret igennem efter denne oplevelse, da vi står med vores eget hus, der er udlejet fra 1. august, en dreng som kun lige er blevet 5 uger og så skal Mads afsted med landsholdet fra på onsdag i 6 uger (hvis han bliver udtaget til OL).

I fredags var vi nødt til at sige ja til et hus, vi var blevet tilbudt, da vi som sagt skal være ude af vores eget hus om 4 uger. Det ligger meget dårligere end det vi havde i første omgang (6 km fra børnehaven). Det kan næsten gøre helt ondt at skrive, hvilket hus det er, vi har sagt ja til – for det er nemlig igennem samme firma, som tog røven på os og som er skyld i, at vi har stået i denne håbløse situation. Vi har bestemt ikke haft lyst til at flytte ind i noget af deres, men der var desværre ikke andre muligheder med indflytning til 1. august, og vi havde heller ikke lyst til at vente til 1. september eller 1. oktober med at få noget, da vi så skulle igennem to flytninger – men det er en helt anden historie. Nu må vi bare få det bedste ud af det og håbe på. at huset rent faktisk står klar til os, når vi kommer om 4 uger!

Det hele er selvfølgelig ikke bare noget skidt. Der sker også en masse godt i vores liv. Det største lige nu, er at vi 21.05.16 blev beriget med vores længe ventede lillebror, August. Han har taget vores hjerter med storm og passer perfekt ind i vores lille familie. Alberte er en meget stolt storesøster og ville kysse ham dagen lang, hvis hun kunne. I går fik hun de første bevidste smil og det fik hende lige til at vokse en halv meter. August er indtil videre en dejlig og mild dreng, der trives og vokser, som han skal. Jeg nyder at gå hjemme på barsel med ham, men synes tiden flyver alt for hurtigt afsted. Det her er min sidste baby, så jeg nyder ham alt det, jeg overhovedet kan. Der er bare ikke noget som duften af en baby 🙂

image

Skylder en lille opdatering…

imageDer har været meget stille på bloggen de sidste måneder. Jeg håbede, tilbage i december, at jeg ville få overskuddet tilbage til at blogge. Dét fik jeg desværre ikke på det tidspunkt.

Min bacheloropgave fyldte enormt meget (mere end jeg måske havde regnet med), men vi lagde også alle kræfter i at få den lige præcis som ønsket. Mads rejste afsted med landsholdet d. 29 december, kom lige hjem nytårsaften og så afsted igen d. 2 januar, for så at være væk til d. 30 januar. Januar måned var hektisk på alle måder (så har jeg ikke sagt for meget), men jeg fik gjort min bachelor færdig til aflevering d. 5 januar. Tiden blev derefter brugt på den sidste klargøring inden vi skulle forsvare Bachelorprojektet – og langt om længe kunne jeg kalde mig Socialrådgiver d. 20 januar med et afsluttende 10-tal. Lige der var jeg piv stolt – og en smule træt! Tænk at jeg nu var færdig og nu skulle være “rigtig voksen”. Det sidste ord har jeg stadig lidt svært ved at vænne mig til i dag, men ikke desto mindre er jeg altså blevet det – ja altså sådan en med et “rigtigt” job osv. Ikke bare et studiejob, som jeg ellers har haft, men et “rigtigt” job, som kræver lige præcis den uddannelse jeg har brugt 3,5 år på at tage! Jeg var nemlig så heldig at blive ansat i den Børne- og familieafdeling hvor jeg var i min 5 måneders praktik – på trods af min graviditet.

Jeg er enormt glad for at være ude på arbejdsmarkedet og kan mærke det giver mig en anden ro end da jeg var studerende, hvor jeg konstant havde læsning om aftenen. Nu kører jeg hjem fra job kl. 15.30 og har FRI. Jeg er ansat til d. 30 april hvor efter jeg går på barsel og skal få 4 uger til at gå inden lillebror melder sin ankomst. Faktisk kunne jeg som offentlig ansat gå fra 8 uger før, men jeg har takket ja til 4 uger mere – hvis kroppen altså tillader det. Lige nu har jeg en del bækkensmerter og plukveer, men jeg er optimistisk og håber jeg kan være med helt til april.

Jeg er ikke i tvivl om at lysten til at blogge er der, og jeg nyder at skrive herinde om de ting der rører på sig i vores lille familie, på snart 4. Jeg glæder mig over at være “tilbage” 🙂

Mange ting er sket…

imageDer har været meget stille på bloggen det sidste stykke tid – hvilket jeg faktisk er enormt ked af, da jeg elsker at skrive her. Der har været flere årsager til min stilhed, men jeg er blandt andet godt i gang med min bachelor og vi er faktisk nået dertil nu, at vi snart er HELT færdig (dét er ret vildt at skrive). Da vi startede med vores bachelor tilbage i september troede jeg aldrig nogensinde, at vi skulle blive færdige, men det gør vi altså! Den 20. januar kan jeg forhåbentlig kalde mig uddannet Socialrådgiver! Om jeg glæder mig? JA!

Der har også været en lidt mere personlig årsag til stilheden. Mange af jer følger mig sikkert allerede på Instagram og har på den måde allerede opsnuset den søde hemmelighed. Vi venter os nemlig en baby i det lille hjem med ankomst til maj. I min første graviditet var jeg dårlig (som i virkelig dårlig) alle 9 måneder. Jeg var indlagt meget i starten pga. voldsom opkast, hvor jeg ikke engang kunne holde vand i mig. Derefter gik jeg til ambulant forløb 2 dage om ugen, hvor jeg skulle have drop for at få væske i mig og så levede jeg af kvalmestillende piller resten af graviditeten – mén derudover havde jeg det fint 😉

Denne gang gik det fint de første 6 uger og så skal jeg love for at kvalme/opkast und so weiter ellers kom fra den ene dag til den anden. Jeg havde det SÅ skidt og kunne ikke overskue noget som helst. Jeg skulle være mor for Alberte, kone for mads og så havde jeg også lige den førnævnte dumme bachelor hængende over hovedet. Heldigvis har jeg haft den mest søde og forstående gruppe! Jeg søgte til lægen efter et par uger og sagde at dét mareridt kunne jeg slet ikke overskue én gang til, og hun var derfor så sød at udskrive de kvalmestillende piller til mig. Jeg nåede at tage dem i 2 dage og så havde jeg det allerede meget bedre og var kun ramt af kvalme om aftenen – det var til at leve med. Det er efterhånden et par uger siden at kvalmen om dagen stoppede, men den kommer stadig snigende om aftenen, selvom jeg på mandag går ind i uge 18. Shit tiden flyver afsted denne gang! (Det sagde jeg ikke efter 8 uger).

Alberte glæder sig  mindst lige så meget som os til den lille ny. Hun har hele tiden sagt, at hun var ligeglad med, om det blev en lillebror eller lillesøster, for det kunne man jo ikke bestemme selv – og det har hun jo fuldstændig ret i. Vi købte en kønsscanning i uge 15, og søreme om den ikke viste, at det bliver en lillebror. Det fortalte damen i hvert fald, så det må vi hellere stole på. Vi kan slet ikke få armene ned og glæder os for vildt til lillebror melder sin ankomst 🙂

 

 

Vi skal flytte…

1445416960-ChristiansenDe sidste måneder har vi gået med store tanker herhjemme. Mads har udløb med hans nuværende klub til sommer og derfor var tiden inde til at finde ud af, hvad der så skulle ske. Skulle Mads blive i Bjerringbro-Silkeborg eller skulle han/vi prøve udlandet af?

Mads har været sindssygt glad for at være i Bjerringbro-Silkeborg og det samme har jeg. En helt fantastisk klub med de bedste mennesker! Men efter sommer bliver det et farvel til Bjerringbro-Silkeborg, et farvel og et på gensyn til de kendte rammer i Danmark – vi flytter nemlig til Tyskland.

Mange tænker nok, at vi er fuldstændig sindssyge, men det her var en oplevelse, vi som familie ikke kunne sige nej til. Der har selvfølgelig været MANGE overvejelser med i beslutningen og især pga. Alberte. Vi tager hende væk fra de faste rammer, hun har nu, men jeg er ikke i tvivl om, at vi samtidig giver hende noget, som mange andre børn ikke kommer til at opleve. Forhåbentlig en oplevelse for livet.  Når man skal se på det hele, er jeg virkelig glad for at vi  har nogle rigtig gode danske venner i den samme klub i Tyskland, hvor det ene par har 2 børn, som Alberte kender godt i forvejen. Deres datter er på alder med Alberte, så det er virkelig dejligt at Alberte kommer til at have hende. At de er dernede har også været en kæmpe faktor i vores beslutning.

Jeg bliver færdig som socialrådgiver til januar og må derfor indstille mig på at jeg nok ikke får uddannelsen brugt de næste par år. Jeg håber selvfølgelig, at jeg kan nå at lære sproget så godt inden vi rejser, at jeg måske vil kunne arbejde lidt frivilligt i Tyskland og hvis ikke, er jeg indstillet på at jeg de næste par år må se, om jeg egner mig til at være “Hausfrau”. Det er selvfølgelig heller ikke så tosset at kunne være der 100% for Alberte de næste par år, da det er en kæmpe omvæltning for hende, hun skal igennem og derfor vil jeg gerne være der for hende alt det, hun har brug for.

Vores hus har vi valgt at leje ud. Vi kan ikke sælge vores drømmehus og vi er også fast besluttet på at komme tilbage hertil igen. Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at savne vores familier, venner, de fantastiske mennesker i Bjerringbro-Silkeborg, Albertes børnehave, vores hus og jeg kunne blive ved. Heldigvis er de alle fantastiske mennekser, som støtter os i vores beslutning og som godt forstår, at vi har taget imod en kæmpe oplevelse, som vi får sammen som familie. Vi glæder os meget til eventyret – som det forhåbentlig bliver, og så vender vi tilbage til Danmark igen.

Event hos Milk Copenhagen

imageimage image image

(Gave fra MILK Copenhagen)

For et par uger siden var jeg inviteret til event hos MILK Copenhagen i Risskov. Et event fyldt med “mommy-bloggere”  fra jydeland, der alle var inviteret for at se deres AW15  kollektion. Inden jeg begynder at skrive om tøjet, må jeg simpelthen lige fortælle om deres fine, rå, lækre lokaler. Hold nu op de var fede!! Hvem der dog bare havde kontor sådan et sted.

Jeg var så heldig at have selskab af søde Johanne i bilen derud og det første, der mødte os i døren var Tanja, der stod klar med Champagne og chokolade. Dét satte ligesom stemningen for resten af aftenen, nemlig fuldstændig perfekt! Der var sørget for det lækreste tapas (Og nej, jeg overdriver ikke!) og det er helt sikkert et sted, jeg vil købe fra næste gang, vi skal holde noget familiehalløj.

Trine, som er ejeren og kvinden bag MILK Copenhagen, gennemgik AW15 kollektion, som så fint hedder “No Adult Allowed”. Det er virkelig en flot kollektion og der er mange styles både til piger og drenge! Jeg har ofte hørt fra drengemødre, at der bliver kredset mere for pigekollektionerne rundt omkring hos de forskellige mærker, men lige netop MILK synes jeg har lavet en flot drengekollektion. Udover at kollektionen er super flot, er det også priser, hvor alle kan være med.

Jeg gjorde selv at par gode køb den aften til Alberte. Det blødeste sæt bestående af sweat og nederdel, som jeg har tænkt mig at sætte sammen med en lang, hvid skjorte indenunder, der også sagtens kan bruges til et par jeans. Jeg var heller ikke i tvivl om, at den smukke vinterjakke skulle med hjem. Hold nu op den er fin! Både i farve og kvalitet. Elsker den er længere bagpå, så den varmer hende godt.

image
image

 

Indeholder Affiliate Links.